Er mælkesyre og laktat det samme

Websted " Kost og Ernæring " Hvad adskiller mælkesyre fra laktat? Hvilken forskel er der på mælkesyre og laktat? Begreberne mælkesyre og laktat anvendes ofte i flæng af både instruktører, trænere og diverse idrætseksperter. Blandt lægfolk hersker der en generel antagelse om, at termerne er identiske, men rent teknisk er der tale om to forskellige ting.

Laktat genereres i organismen som en reaktion på fysisk aktivitet og fungerer som en energikilde for muskulaturen, hvilket udsætter udmattelse og modvirker skader. Mælkesyre besidder en yderligere proton og dannes overhovedet ikke i kroppen under udøvelse af sport. Intensiv træning resulterer i laktat. Laktat kan betegnes som mælkesyre uden den pågældende proton.

En syre defineres ved dens evne til at afgive en hydrogenion; idet mælkesyre afgiver sin proton, transformeres den til sin korresponderende base, som er laktat. I debatten om kroppens produktion af laktat samt laktat- eller mælkesyretærsklen er distinktionen primært af semantisk karakter. Faktum er dog, at organismen danner og udnytter laktat - og ikke mælkesyre.

Hvad forstås ved laktat? Ved krævende fysisk udfoldelse, hvad enten det er løb eller surfing, stiger åndedrætsfrekvensen for at forsyne de aktive muskler med mere ilt. Visse aktiviteter er så ekstreme - eksempelvis tunge løft med håndvægte eller en hurtig flugt i vandet - at kroppen ikke kan optage ilt hurtigt nok til at generere energi.

Ved sådanne eksplosive og intense kraftudfoldelser skifter kroppen til anaerob forbrænding, hvor den deponerede energi nedbrydes til et stof kaldet pyruvat. Mangler der tilstrækkelig ilt til aktiviteten, omdanner kroppen pyruvat til laktat for at understøtte muskelarbejdet. Personer i god form kan opretholde denne energiproduktion i et tidsrum på ét til tre minutter. Forhøjede laktatniveauer.

Når muskulaturen belastes maksimalt, stiger syreniveauet, hvilket påvirker musklernes evne til at trække sig sammen. Laktat er imidlertid ikke årsagen til denne forsuring; det fungerer tværtimod som et modmiddel mod muskelsvigt. I takt med at muskelstyrken og energien aftager, træder laktat til for at modvirke cellernes depolarisering.

Dette fænomen opleves som den velkendte brændende fornemmelse i musklerne, når man ikke er i stand til at tage en gentagelse mere. Produktionen af laktat er en forsvarsmekanisme, der beskytter kroppen mod overbelastning. Når laktatproduktionen ikke længere kan følge med det behov, der kræves for at undgå totalt muskelsvigt, rammer man sin tærskel.

Tidligere fik et højt laktatniveau - eller mælkesyre, som det ofte fejlagtigt benævnes - skylden for forsinket muskelømhed efter træning. Men hverken mælkesyre eller laktat er årsag til ømheden. Forskere peger i stedet på, at det skyldes mikroskopiske bristninger i muskelvævet, som opstår under hård fysisk anstrengelse. En indikator for sportslig succes. Laktat spiller en central rolle i træningsfysiologien.

Det medvirker til at styrke mitokondrierne, som er cellernes små energifabrikker. Ved at øge mængden af mitokondrier forbedres både udholdenhed og styrke. Især højintensiv intervaltræning, hvor man udfører korte, ekstremt hårde øvelser tæt på laktatgrænsen afløst af hvile, er effektiv til at flytte denne grænse.

Jo mere effektivt man kan omsætte laktat, desto bedre præstationer kan man levere. Omtrent 75 procent af den laktat, der dannes under træning, genanvendes som en regulerende energikilde, mens de resterende 25 procent udskilles i blodbanen, hvilket gør det muligt for forskere at måle niveauerne under aktivitet. Tidligere troede man, at eliteatleter producerede mindre laktat, men det er mere sandsynligt, at disse udøvere er bedre til at udnytte den dannede laktat, så mindre slipper ud i blodet, hvilket resulterer i lavere målinger ved tests.