Er kaffe inflammatorisk

Udarbejdet af redaktionen inden for emneområdet kaffe, te og kakao. Kaffe besidder potentiale til at modvirke en vedvarende betændelsestilstand, som hos visse ældre individer forårsager kardiovaskulære lidelser. Denne viden kan vejlede i sundhedsmæssige anliggender. Dette indikerer en nylig videnskabelig gennemgang fra Stanford University School of Medicine, hvor forskere har fastlagt en forbindelse mellem livsalder, udbredt betændelse, kredsløbssygdomme samt indtag af kaffe.

Grundige studier af deltagernes blodanalyser, medicinske baggrund og familiære anamnese har påvist, at en primær inflammationsmekanisme er knyttet til den menneskelige ældningsproces og de deraf følgende langvarige lidelser. Denne betændelsesreaktion fremstår som en væsentlig faktor bag kardiovaskulære tilstande og en generelt forhøjet risiko for dødelighed. Metabolitter, nærmere bestemt nukleinsyrer, som flyder rundt i blodbanen, er i stand til at igangsætte denne betændelsesproces, ifølge studiets resultater.

Metabolitter er et biprodukt af fordøjelsesprocessens nedbrydning, og heriblandt findes nukleinsyrer, som tjener som essentielle komponenter i opbygningen af vores arveanlæg. Vi har identificeret en potentiel forklaring på, hvorfor denne sammenhæng eksisterer. Denne betændelsesudløsende mekanisme lader til udelukkende at blive aktiveret hos en del af de ældre forsøgsdeltagere.

De deltagere, der udviste en forholdsvis lav grad af inflammation, var hyppigere blandt dem, der indtog større mængder af koffeinholdige drikke. Eksperimenter i laboratoriet demonstrerede, at denne mekanisme blev direkte modarbejdet af koffein og beslægtede stoffer. Forskerholdet foretog desuden en sammenligning af blodprøver fra ældre og yngre respondenter for at identificere, hvilke gener der udviste den højeste aktivitet hos ældre individer.

De genetiske elementer inden for hver klynge fremstod som indbyrdes samarbejdende. Forskningsteamet har ligeledes undersøgt to distinkte kohorter af ældre forsøgspersoner: En fraktion med markant aktivering af enten én eller begge inflammatoriske genklynger og en anden fraktion, hvor én eller begge genklynger udviste lav aktivitet.

Efter at have gransket disse individers sundhedsjournaler konstaterede forskerne, at ni ud af de tolv patienter med intens genklyngeaktivitet led af forhøjet blodtryk, i modsætning til blot én af de elleve forsøgspersoner med begrænset genklyngeaktivitet. Efterfølgende studier klarlagde, at individer i kohorten med forhøjet genklyngeaktivitet var væsentligt mere disponerede for at udvikle stive pulsårer - en anerkendt risikofaktor for kardiovaskulære lidelser - end dem i den 'mindre aktive' gruppe.

Ydermere viste det sig, at deltagere med høj genklyngeaktivitet, som var fyldt 85 år, langt hyppigere var afgået ved døden end personerne i den lavaktive gruppe. Kohorten med markant genklyngeaktivitet udviste desuden indikatorer på forstærket aktivitet af frie radikaler i blodbanen, en tilstand der potentielt kan forvolde cellulær skade.

Disse individer havde ligeledes forøgede mængder af ILbeta, foruden flere nukleinsyre-nedbrydningsprodukter, der kan forekomme. Eksperimenter, hvor en specifik type immuncelle blev inkuberet med to af disse nukleinsyre-metabolitter, forstærkede aktiviteten i én af genklyngerne, hvilket førte til en øget produktion af ILbeta. Ved injektion i mus fremkaldte disse stoffer en udtalt systemisk betændelsestilstand og forhøjet blodtryk.

Endvidere observeredes det, at immuncellerne infiltrerede og blokerede musenes nyrer, hvilket resulterede i en betydelig forøgelse af det renale tryk. Forskerholdet videreudviklede deres nyligt opnåede indsigt og konstaterede, at blodet fra kohorten med lav genklyngeaktivitet indeholdt spor af koffein eller adskillige andre metabolitter, såsom theophyllin, som forekommer i te, eller theobromin, der findes i rigelige mængder i chokolade.

Selvom videnskabsfolkene ikke endegyldigt kan demonstrere en kausal forbindelse, udtrykker Davis stor tilfredshed. Vi har desuden, gennem laboratoriebaserede forsøg, påvist en yderst sandsynlig mekanisme, der kan forklare denne sammenhæng.