De danske kongers kronologiske samling amalienborg

Amalienborg fungerer som den kongelige families hovedresidens i København og udgøres af fire arkitektonisk identiske palæbygninger. Dele af anlægget tjener som regentens bopæl i løbet af vinterhalvåret. Selve slotskomplekset består af fire palæer, der er placeret omkring en ottekantet slotsplads. Centralt på pladsen er Salys berømte rytterstatue af Frederik 5.

placeret. Opførelsen af de enkelte palæer skete på initiativ af netop Frederik 5. Grundene til de fire bygningsværker blev tildelt fire prominente adelsmænd: A. Moltke, Christian Frederik Levetzau, Joachim Brockdorff samt Severin Løvenskiold, som alle forpligtede sig til at opføre ensartede huse tegnet af hofbygmesteren Nicolai Eigtved. Amalienborg overgik til at være kongelig bolig, efter at det oprindelige Christiansborg Slot blev ødelagt af en brand i nattetimerne.

I løbet af blot få dage opkøbte monarken både Moltkes og Schacks palæer. Bygningerne anvendes fortsat den dag i dag af medlemmerne af den kongelige familie. Man ser ofte regenten og kronprinsfamilien træde ud på balkonen i anledning af kronprinsens fødselsdag, hvilket ofte foreviges af pressen. Det er netop her på Amalienborg, at de kongelige viser sig for folket fra altanerne ved mærkedage som Dronningens fødselsdag eller kronprinsens jubilæer.

Da kongefamilien stod uden tag over hovedet efter branden på Christiansborg, erhvervede Christian 7. ejendommen. Efter Christian 7. s tid skiftede brugen af lokalerne karakter. Udenrigsministeriet disponerede over dele af palæet i en kortere årrække. Fra et vist tidspunkt blev bygningen udelukkende anvendt til modtagelse af gæster og officielle repræsentative formål. Palæet har dog i kortere intervaller fungeret som midlertidig bolig for Frederik 9.

og Dronning Ingrid samt det nuværende regentpar under renoveringen af deres faste residenser. Tidligere var der desuden indrettet en mindre børnehave og efterfølgende en skolestue til brug for kronprinsen og prins Joachim. Slots- og Kulturstyrelsen, som tidligere hed Boligministeriets Ejendomsdirektorat, indledte en udvendig istandsættelse af bygningen. Senere gennemførte styrelsen med økonomisk støtte fra private fonde en omfattende indvendig hovedrestaurering.

Christian VII's Palæ er i dag tilgængeligt for offentligheden gennem guidede omvisninger. Historien om Christian VII's Palæ er lang. Arveprins Frederik købte ejendommen og ansatte kunstneren og arkitekten Nicolai Abildgaard til at forestå en modernisering i nyklassicistisk stil. Ved arveprinsens bortgang overtog hans søn, prins Christian, ansvaret for både bygningen og arkitekten.

Da Abildgaard døde kort efter, gik arbejdet med nyindretningen imidlertid i stå. Senere besteg Christian 8. tronen som konge. Efter hans død beboede enkedronning Caroline Amalie palæet frem til sin bortgang. I en periode benyttede Udenrigsministeriet dele af faciliteterne, men måtte rømme pladsen, da bygningen skulle klargøres som bolig for kronprins Christian.

Efter Christians tid skete der yderligere forandringer. I slutningen af det 20. århundrede påbegyndte Slots- og Kulturstyrelsen en tiltrængt gennemgribende restaurering af palæet, hvor man blandt andet etablerede boliger og repræsentationslokaler til prinserne samt magasinplads til Dronningens Håndbibliotek og museet for den Glücksborgske slægt, kendt som Amalienborgmuseet.

Området huser også Prinsesse Maries faciliteter samt kongehusets tekniske værksteder.