Christiansborg restaurant tårnet

Olsen den 21. marts. Når man er velsignet med en trofast madkammerat som Lasse, der har støttet én gennem alle livets faser og budt på middage, når ens egen økonomi har sat en stopper for det sociale liv, så er det mindste, man kan gøre, at overraske med en udsøgt frokost. Mit valg faldt på Tårnet på Christiansborg, et sted der ikke blot kan bryste sig af at have hovedstadens smukkeste panoramaudsigt, men som ligeledes præsenterer et fristende udvalg af klassisk smørrebrød på kortet.

Atmosfæren i tårnet er fænomenal; man sidder i en cirkulær konstruktion med enorm loftshøjde og historiske dekorationer, mens en trappe bugter sig elegant hen over spisebordene. Bordene er placeret omkring et centralt vækstområde med planter, og fra restauranten kan man ane det storslåede kig over byen. Der var mulighed for at bestille fra det faste menukort eller vælge pakken Tårnets nemme frokost, som indeholdt to stykker smørrebrød efter kokkens valg, en fadøl fra Jacobsen samt kaffe eller te til en fast pris.

Jeg besluttede mig for en karrymarineret sild med kapersbær, brændte løgskaller og æggesalat efterfulgt af en rødspættefilet vendt i rugmel med håndpillede rejer, dild og krondildsmayonnaise. Lasse valgte derimod en kombination af marineret og røget sild med karamelliseret æblekompot, havtorn og lufttørret skinke samt stegt svinebryst serveret med kål, friskrevet peberrod, æbler og sprøde flæskesvær.

Som tilbehør til vores smørrebrød skulle vi naturligvis have både øl og snaps; jeg valgte en traditionel pilsner fra Herslev Bryghus og en blåbærsnaps, mens Lasse foretrak den kraftigere variant i form af en India Dark Ale og en snaps med havtorn. Og klokken var kun lige passeret middag. Mens jeg nød de æstetiske rammer, blev den første ret serveret, og jeg måtte kigge en ekstra gang, da min karrysild blev præsenteret på et rundt stykke rugbrød.

Lasses stegte sild var ligeledes smukt anrettet med dekorationer af æble, havtorn og grønt. Karrysmagen var behagelig afdæmpet, og hver mundfuld var fyldt med velsmag. Lasse virkede også særdeles tilfreds, så jeg nænnede ikke at bede om en smagsprøve. Efter en fælles skål røg snapsen ned. Den næste servering havde jeg set frem til, da rødspættefilet med friske rejer sjældent skuffer.

Anretningen var utroligt indbydende, og det samme gjorde sig gældende for Lasses stegte svinebryst, der med sit lag af finthakket peberrod lignede en vinterlig juleret dækket af sne. Da Lasse bemærkede, at jeg spiste de lækre flæskesvær med øjnene, var jeg heldig nok til at få lov at smage. Det var fantastisk sprødt og gav øjeblikkeligt lyst til mere. Min egen ret smagte herligt nylavet direkte fra panden, og kombinationen af friske urter og mayonnaise fungerede perfekt sammen med fisken og rejerne.

Undervejs i måltidet faldt talen på årsopgørelsen fra SKAT, og da Lasse var så privilegeret at skulle have penge tilbage, lod jeg mig overtale til at tjekke min egen status. Det skulle jeg aldrig have gjort, for jeg blev præsenteret for en restskat på hele 6. 000 kroner. Sikke en skuffelse. Det lagde en dæmper på mit gode humør, og tjeneren udviste desværre ikke nok medfølelse til at give mig et ekstra stykke kage.

Jeg måtte derfor nøjes med en enkelt portion fragilité, hvilket dog var fint nok, da den var i den meget søde ende af skalaen. Lasse havde bestilt en stor flødebolle med vaniljecreme, og den smagte tilsyneladende så godt, at jeg slet ikke nåede at tage et billede af den. Vi afsluttede besøget med en tur op til tårnets top, hvor vi nød den formidable udsigt over Københavns tage.